Bolighjælp

pejsevæg

Er dit hus klar til salg, eller er det allerede til salg og er der lav interesse?

Regi.dk kan muligvis hjælpe dig!

De fleste mennesker har generelt et positivt syn på deres eget hjem. Nogen gange kan det godt være lidt for positivt.

Man bor der jo selv og har derfor indrettet sig på en måde, så det måske både er praktisk og hyggeligt. Det man ofte glemmer, er at nye øjne ikke lige fanger ens egne ideer om husets ”stil” på samme måde som dig.

Det man ofte glemmer, er at nye øjne ikke lige fanger ens egne ideer om husets ”stil” på samme måde som dig.

Oftest skal der bare små kneb til at få det hele til at virke mere interessant. Andre gange vil man skulle igennem en meget stor makeover, for at få ejendommen til at fremstå spændende for evt købere.

De allerfleste gange er det bare oprydning og lidt finish.

Min erfaring fra boligprogrammer og boligmagasiner samt mit netværk af både kreative og praktiske professionelle, har givet mig et grundigt indblik i ”teknikken” i at gøre et hjem spændende. Både til hverdagsbrug og i forbindelse med salg.

Klargøring til en salgssituationen er faktisk (overraskende for de fleste) – noget helt andet end hvad man har brug for til hverdag.

Når en køber kommer ud for at se dit hus, er det ikke dit hjem de vil se, men din ejendom og mulighederne fremadrettet. Oftest er sidstnævnte rigtig svær at se pga hjemmets tilstand, indretning, mangel på orden og meget andet.

Når en køber kommer ud for at se dit hus, er det ikke dit hjem de vil se, men din ejendom og mulighederne fremadrettet.

Det som jeg starter med at gøre er at komme på besøg for at tale med jer om hvad problemerne og udfordringerne kan være for jeres ejendom i forbindelse med salg.

Hvis vi kan forstå hinanden og har lyst til at gøre noget ved sagen, så vil jeg opridse en plan for hvad jeg mener er vigtig at få gjort, for at gøre jeres bolig mere tiltrækkende..

Vi skal tage en tur rundt på grunden og i ejendommen/lejligheden, hvor jeg danne mig et indtryk af stedet og de muligheder der er i de fleste hjem.
Derefter vil jeg gerne se en tilstandsrapport.
Ud fra det, vil jeg så udarbejde en slagplan. Denne gennemgår vi så sammen hurtigst muligt.

Når I så (forhåbentligt) har fulgt alle mine råd, kan det komme på tale at vi får taget nogle nye billeder. Den dialog kan jeg tage med mægleren for dig.

Der er meget ofte brug for en håndværkerindsats. Disse opgaver vil jeg definere og enten formidle håndværkere til, eller udføre selv.